VERDENSSENSATIONEN - SUPER SIX WORLD BOXING CLASSIC
Den lige højre. Overrumplende uppercuts, hurtige jabs og knaldhårde hooks. Spænding, drama, blod, sved og tårer. Professionel boksning har det hele. Og med den nye verdenssensation - SUPER SIX WORLD BOXING CLASSIC - kan danske TV-seere de næste par år glæde sig til det ypperste inden for genren. Vær med, når VIASAT blænder op for turneringen, der kan gøre danske Mikkel Kessler til verdens bedste supermellemvægter og samtidig en legende på linje med Ali, Foreman, Tyson, Hagler, Sugar Ray og alle de andre legendariske boksere.
SUPER SIX WORLD BOXING CLASSIC er en kæmpe nyskabelse inden for professionel boksning. For første gang mødes verdens seks bedste fightere i samme vægtklasse i en turnering, hvor vinderen til sidst står med æren, to officielle VM-bælter og en pæn del af de mere end 250 mio. kr., som er på spil i turneringen.
6 boksere, kun 4 nederlag
Danske Mikkel Kessler, "The Viking Warrior", er naturligvis årsagen til, at det bliver ekstra spændende at følge turneringen herhjemme. Men han kommer ikke sovende til titlerne. Med i feltet er nemlig verdensklassemodstandere som "King" Arthur Abraham, André "The Matrix" Dirrell, André "S.O.G." og Carl "The Cobra" Froch.
Allan Green, Golden Gloves-vinder fra 2002, har til turneringens anden runde erstattet Jermain Taylor. Til sammen kan de seks nuværende deltagere bryste sig af en rekordliste på 170 kampe og kun 4 nederlag, heraf de to altså i SUPER SIX. Hele 123 af sejrene er på knockout, så der er nærmest garanti for masser af drama og smæk for skillingen.
Turneringen, der afvikles både USA og Europa, byder på i alt 12 kampe: 9 indledende, to semifinaler og en finale, der bokses i 2011. Der gives tre point for knockout-sejr, to point for en point-sejr, et point for uafgjort og nul point for nederlag. Efter de indledende kampe mødes nummer et og fire i den ene semifinale og nummer to og tre i den anden, og vinderne af semifinalerne mødes i den store finale med to officielle VM-bælter og SUPER SIX-titlen på spil.
Historisk og sensationelt
Det sendte nærmest chokbølger gennem bokseverdenen, da bagmændene bag SUPER SIX WORLD BOXING CLASSIC i sommer præsenterede planerne for turneringen. I bokseverdenen vinder stædige promotorer, særinteresser, juridiske spidsfindigheder, ævl og kævl ofte over fornuften og det sportslige aspekt. Det var derfor sensationelt og helt uden fortilfælde, at fem forskellige promotorer, seks boksere og det amerikanske SHOWTIME kunne enes om den unikke idé.
Resultatet af anstrengelserne kan man se via pay-per-view hos VIASAT, YOUSEE, TDC TV og STOFA. Glæd dig til at være med ved ringside, når der skrives boksehistorie i SUPER SIX WORLD BOXING CLASSIC.
Sagt om den forestående storkamp:
Mikkel Kessler, tidl WBA- og WBC-verdensmester og deltager i SUPER SIX:
- Mine forberedelser går fantastisk godt. Jeg er ved at finde den gamle Mikkel Kessler frem, og jeg er bedre nu end nogensinde. Jeg fokuserer på alle aspekter af min boksning og samtidig på modstanderens svagheder. Han siger godt nok, at han vil flå hovedet af mig, men jeg må bare sige, at det bliver med omvendt fortegn!
Carl Froch, WBC-verdensmester og deltager i SUPER SIX:
- Mig mod Kessler er en gigantisk kamp i Danmark, og en arena med plads til fem-seks tusinde er ikke stor nok. En ring er en ring for mig. Uanset hvor jeg og Kessler bokser, bliver resultatet det samme. Det er på tide at skubbe arena-snakken til side og koncentrere mig om at få slebet mine værktøjer til at gå ud og smadre Kessler. Jeg kan normalt godt lide fyren og respekterer ham uden for ringen, men forretning er forretning.
|
|
|

